fbpx

Har du prøvet at lave din egen hjemmelavede bodybutter?

Det er meget nemt…

Jeg lavede selv 2 hjemmelavede bodybutters her den anden dag, som jeg piftede op med essentielle olier fra doTERRA.

Især mine vintertørre ben elsker den. I dette indlæg deler jeg opskriften på den hjemmelavede bodybutter med dig.

 

3 grunde til at jeg elsker denne bodybutter

1. Når jeg laver den selv, så ved jeg PRÆCIS hvad den indeholder. Og det er vigtigt når jeg smører mig med den dag efter dag. Ingen skadelige kemi.

2. Jeg bestemmer selv dufte, og kan endda booste virkningen med de essentielle olier fra doTERRA

3. Det er så selvkærligt at smøre min krop ind. Huden holdes fugtet, men selve berøringen gør også en forskel.

 

Mere end fugt til min hud

Når jeg laver min egen hjemmelavede bodybutter elsker jeg at gøre den endnu mere magisk ved hjælp af essentielle olier fra doTERRA. Disse olier har nemlig terapeutisk effekt og er derfor mere end blot en duft.

Olierne kan støtte os i både fysiske og psykiske transformationer. Og derfor er det oplagt at bruge dem, hvor vi kan. Vælg ud fra hvad du har brug for eller hvilken duft du kan lide. Denne gang valgte jeg at tilføje dråber af lavendel til den ene, mens jeg bruge grapefrugt til den anden.

Grapefrugt – Dufter himmelsk, og støtter mig i at ære og acceptere min krop. Ren selvkærlighed.

Lavendel – Virker beroligende. Både mentalt, men også for min hud. Elsker at bruge denne om aftenen.

 

Opskrift hjemmelavet bodybutter

• 1 dl. Sheasmør
• 1/4 dl. kokossmør
• 1/4 dl. mandel eller jojobaolie
• 12-16 dråber fra en essentiel olie (Fx. lavendel, grapefrugt, wild orange)

Smelt olierne over et vandbad. Lad olien køle lidt. Tilsætte dråber af essentielle olier. Lad igen massen køle – gerne i køleskab. Det tager noget tid, rør gerne undervejs.  Når den begynder at stivne/sætte sig kan du piske den op med en håndmixer. Du får en dejlig fløjsblød bodybutter der smelter på din hud. Mums.

Bliv ikke forskrækket, den trænger meget hurtigt ind i din hud. Vær opmærksom på at hvis du bruger citrusolier, så kan din hud eventuelt reagere hvis den udsættes i direkte sollys. Dette er heldigvis ikke noget problem, når vi gerne vil forkæle de vintertørre ben.

Rigtig god fornøjelse.

Kh Susanne.png

 

 


PS Kender du essentielle olier?

Essentielle olier stammer fra planter 🌱 og er derfor et helt naturligt produkt der kan støtte os i hverdagen. Jeg anbefaler og forhandler olierne fra doTERRA, da de er af højeste kvalitet og har terapeutiske egenskaber.

De kan derfor støtte dig i forandringer for både din krop, dit udseende og ikke mindst dit sind.

Læs mere om doTERRAs olier her >>