Faktisk så er det ofte sværere for os, at opdage tegn på at vores ansigt er ved at ældes end ved vores krop. Rynkerne har vi tjek på og ser dem straks. Men det med at se at tyngdekraften langsomt begynder at sætte ind er ofte sværere. Til gengæld ser vi hurtigt mormor-armene, hængebrysterne og den slappe mave.

 

Har du set dig selv i profil for nyligt?

Der er nemlig så meget fokus på træning af vores krop, at vi slet ikke kan undgå at være bevidste. Men hvornår har du sidst hørt nogen spørge om, hvornår du sidst har trænet musklerne i dit ansigt? Og hvornår har du sidst tjekket dit eget spejlbillede ud i profil? Lige netop det gør vi sjældent. Og hvis nogen tager billeder af os, er det oftes fotos i front.

Det var faktisk først, da jeg stiftede bekendtskab med ansigtsyoga, at jeg fik taget et billede af mig i profil. Jeg skulle nemlig bruge et før-billede. Og hold da op – jeg blev noget rystet. Godt nok havde jeg da lagt mærke til de dybe linjer, men havde da aldrig tænkt, at tyngdekraften havde sat sig ind endnu. Men billederne viste noget helt andet.

 

Mit spejlbillede viste dette – til min store overraskelse

Mine kinder var udtyndet og istedet var der en dyb fold fra næse og til langt under mundvigen. Samtidigt med at huden hang løst i dette område. Min kæbelinje var slap og udefineret, og huden hang under min hage! Jeg var faktisk lidt rystet. Det havde jeg slet ikke lagt mærke til, når jeg kiggede mig i spejlet.

Det gode var, jeg med intensiv træning af musklerne i mit ansigt kunne fixe det. Jeg trænede ansigtsyoga øvelser for min hals/kæbe, mine kinder, for området omkring munden og til at reducere folden fra næse til mund.

Men som når vi træner vores krop, kræver det, at jeg fortsat træner musklerne regelmæssigt for at vedligeholde resultatet. Til gengæld har jeg værktøjerne, der kan forandre mit ansigt helt naturligt og uden nogen form for indgreb.

 

Sådan tjekker du status på dit ansigt

Uanset om du er begyndt at se tegn endnu eller ej, ja så er det en god ide at begynde at styrke dine muskler allerede nu, så forebygges aldringstegn, og giver din hud et bedre fundament. Er du i tvivl om, hvordan det står til med musklerne i dit ansigt, så kan du herunder finde en liste med 21 tegn på, at dit ansigt drømmer om ansigtstyoga!

  • Dine øjne er blevet smallere
  • Dine øjenlåg er blevet tunge
  • Hjørnerne af dine mundviger begynder at bevæge sig ned
  • Folden fra din næse til din mundvige er blevet længere eller dybere
  • De rynker du ser om morgenen, efter at du har sovet forsvinder ikke så let længere
  • Området omkring dine øjne føles tungere
  • Området under dine øjne begynder at hænge, og der dannes poser
  • Du ser flere rynker på halsen
  • Dine kinder er begyndt at udtynde
  • Dine kinder hænger istedet som poser længere nede
  • Dine kæbelinje er blevet rundere
  • Din kæbelinje er ikke længere så defineret
  • Dit ansigt er blevet “fladere”
  • Dit smil er blevet mere unaturligt
  • Huden under din hage er begyndt at hænge
  • Du ser tyndere ud i ansigtet uden at du har tabt dig
  • Du har problemer med at tale klart indimellem
  • Du kan se asymmetrier i dit ansigt, fx. at din mund er blevet asymmetrisk
  • Din hud føles anderledes
  • Din hud ser mere grå ud
  • Dine læber mister mere og mere farven

Prøv at tage et billede fra siden og et af din front. Kan du finde nogen af de ovenstående tegn? Så husk at ansigtsyoga kan hjælpe dig til at skabe ændringer!

 

 

PS. Se lige mine før og efter billeder: